Aktivering af ledige
Har du af den ene eller anden årsag mistet dit arbejde eller er du blevet ledig efter afsluttet uddannelse, skal du sørge for at blive registreret som ledig. Som registreret ledig har du både rettigheder og pligter. En af dine pligter er, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at du kan blive sendt i aktivering.
Aktivering kan både være
- uddannelse og efteruddannelse
- samt beskæftigelse i et kommunalt aktiveringsprojekt
Kommunale aktiveringsprojekter er projekter, der etableres, drives og finansieres af en kommune eller flere kommuner i fællesskabet.
Det er en betingelse for at du kan komme i et aktiveringsprojekt at:
- Du ikke har problemer med helbredet
- Og at der ikke er andre personlige forhold, der hindrer det
Personer i et aktiveringsprojekt skal under projektets forløb stå til rådighed for arbejdsmarked. Dette gælder dog ikke under et uddannelsesforløb i projektet.
I den periode du er i aktivering, får du løn. Så længe du får løn, kan du ikke også få arbejdsmarkedsydelser.
Bemærk
Nægter du at tage imod tilbud om aktivering uden gyldig grund, mister du retten til økonomisk støtte i 4 uger. Det kaldes karantæne. Efter de 4 uger bliver din arbejdsmarkedsydelse beregnet på ny. Det betyder, at ydelsen bliver mindre, fordi du ikke har haft en indtægt de sidste 4 uger