Arbejdsmarkedsydelser
Alle i Grønland skal ideelt set kunne forsørge sig selv igennem et arbejde. Det er dog ikke alle, der har eller kan finde et arbejde. Når man er ledig, står man i en økonomisk usikker situation, da man ikke er garanteret en indkomst igennem et arbejde. Derfor kan man i ens ledighedsperiode have brug for økonomisk støtte fra det offentlige.
Arbejdsmarkedsydelser er en form for offentlig økonomisk støtte, som du kan få i
- uforskyldte ledighedsperioder
- hjemsendelsesperioder
- og sygdomsperioder
For at kunne få arbejdsmarkedsydelse skal du
- være fyldt 18 år eller være forsøger
- være tilmeldt folkeregisteret i Grønland
- være tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at du skal have været beskæftiget i mindst 182 timer som lønmodtager i løbet af de seneste 13 uger
Arbejdsmarkedsydelsens størrelse beregnes ud fra, hvor mange timer du har arbejdet de seneste 13 uger. Des flere timer du har arbejdet, des højere ydelse. Du kan dog højest få arbejdsmarkedsydelser for 520 timers beskæftigelse.
Du kan få arbejdsmarkedsydelser fra den første dag i din ledighedsperiode og sammenlagt i 13 uger.
Arbejdsmarkedsydelsen bliver udbetalt bagud hver 14. dag.
Bemærk
Du skal betale skat af din arbejdsmarkedsydelse, ligesom du også skal oplyse, at du har modtaget arbejdsmarkedsydelser på din selvangivelse. Du optjener ikke feriepenge, mens du modtager arbejdsmarkedsydelser.
Arbejdsmarkedsydelsens størrelse afhænger udelukkende af, hvor mange timer du har arbejdet de seneste 13 uger. Derfor mister du ikke retten til arbejdsmarkedsydelse, selvom din ægtefælle eller samlever har indkomst.