Piareersarfiit – Generelt om
Alle i Grønland skal have mulighed for at få en uddannelse og komme i arbejde. Igennem uddannelse får du nyttig viden, som du kan bruge resten af dit liv. Med en uddannelse i hånden, bliver dine jobmuligheder også større. Og har du arbejde, kan du forsørge dig selv og din familie.
Vil du gerne forberede dig til uddannelse eller arbejde, kan du henvende dig til din lokale Piareersarfik. Piareersarfiit er vejledningscentre og skoler, der ligger i alle større byer og i en enkelt bygd. Her kan vejlederne hjælpe dig med at afklare
- dine personlige og faglige kompetencer
- og dine muligheder for at komme i arbejde og starte på uddannelse
Du kan også få vejledning om uddannelser i både Grønland og Danmark.
Handleplan
Vejlederen laver en handleplan, der beskriver det videre forløb for at få dig i arbejde eller under uddannelse. Det kan f.eks. være, at du skal starte på Anerkendt ErhvervsUddannelsesintroduktion (AEU), for at opkvalificere dine karakterer fra folkeskolen.
Ansøgninger
Piareersarfiit varetager også din ansøgning til uddannelse, uddannelsesstøtte og kollegium. Du skal derfor aflevere eller sende dine ansøgninger til din lokale Piareersarfik.
Bemærk
Alle kan få vejledning. Så er der ikke en Piareersarfik i din bygd, kan du henvende dig til dit lokale bygdekontor, hvor borgerservicemedarbejderne kan hjælpe dig.