Kontakt

Kommuneqarfik SERMERSOOQ Borgerservice Postbox 1005
3900 Nuuk
Tlf.: +299 36 70 00 Fax: +299 31 11 51
E-mail: Åbningstider
Mandag - Onsdag: 10-15
Torsdag: 12-17
Fredag: 10-12
  • Skjul kontaktinfo

Førtidspension – Generelt om

Førtidspension er en økonomisk hjælp, du kan søge om, når du ikke kan arbejde mere på grund af dit helbred.

Førtidspension består af et grundbeløb, som er indkomstreguleret, og af eventuelle tillæg.

Det kan tage lang tid at behandle din sag på grund af behov for at

  • gennemføre et revalideringsforløb
  • indhente lægeerklæring og revalideringsudtalelse


Det Tværfaglige Samarbejdsudvalg behandler din sag og laver en indstilling til Socialudvalget, der afgør om du kan få tilkendt førtidspension.


Betingelser
For at kunne få førtidspension skal du

  • være mellem 18 og 65 år
  • have haft fast bopæl i Grønland, Danmark eller på Færøerne i 3 år
  • have fast bopæl i Grønland, i et af de andre nordiske lande, eller i et land som er med i EØS aftalen
  • og normalt have været igennem et revalideringsforløb


Derudover skal du enten

  • have dansk indfødsret
  • være omfattet af Nordisk Konvention om Social Sikring
  • eller have fast bopæl i Grønland i mindst 3 år umiddelbart forud for ansøgning om pension


Fakta
Din ansøgning bliver ikke forældet, selvom der går lang tid med at behandle din sag.

Får du bevilget førtidspension, bliver den normalt udbetalt fra måneden efter endt revalideringsforløb.

Da størrelsen på din førtidspension afhænger af din indkomst, har du pligt til at give de korrekte oplysninger om dine økonomiske forhold – også hvis de ændrer sig mens du får førtidspension.